|
Alpin, snowboard og langrend
Dombås er et hyggelig lille skisportsområde, der egner sig særlig godt til jer, der skal på skiferie for første gang. Skisportsstedets hovednedfart er 1200 m lang, og aftenskiløberen kan glæde sig til at tage turen ned ad den oplyste bakke. Denne nedfart er anerkendt af FIS - det internationale skiforbund for slalom og storslalom. Tag turen ned ad områdets længste nedfart på hele 2700 m! Vil I stå på langrend, så er Dombås lige stedet - her har I nemlig over 200 km langrendsløjper. Og snowboardere kan boltre sig i det spændende snowboardområde med den herlige halfpipe.
|