|
Et paradis for alle skiløbere
Courmayeur består af to dale, Chécrouit og Val Veny. Dalene er forbundet med lifte og pister, så skiløberne nemt kan køre fra den ene dal til den anden. I Courmayeur er der tænkt på alle. Med 4 sorte, 15 røde og 6 blå pister finder alle skiløbere masser af udfordringer. Liftanlægget har en kapacitet på 25.000 skiløbere i timen, så her skal I ikke bruge tiden på at vente i lange køer. De 250 snekanoner sørger for snesikkerheden hele sæsonen. I Courmayeurs by finder I en hyggelig gågade med butikker, barer og restauranter. Det er her fra byen, at kabinebanen starter og tager jer op i det fantastiske snesikre terræn.
|